Frederik d. 7.
Frederik den Syvende
Af Elmo Flaskager
Statuen af Frederik den Syvende er opstillet i Anlægget ud til en mindre dam mellem Kirkeskolen og kirken. Statuen består af en portrætbuste i bronze opstillet på en tredelt og en ca. tre meter høj cementsokkel. Oprindeligt blev statuen rejst på Galgebakken ved Skjern Brogaard (nordøst for Dommergården) den 5. juni 1877 af valgkredsens beboere ”for indsamlede midler blandt byens borgere, - som et smukt minde, der samtidig kunne vække befolkningens sans for demokratiets principper”. Citat fra Skjern Dagblad den 9. januar 1987. På et målebordsblad fra begyndelsen af 1900-tallet er markeret en mindestøtte ved Skjern Brogaard. Og ifølge opslagsværket Trap Danmark 3. og 4. udgave sker flytningen af mindestøtten for Frederik den Syvende til Anlægget mellem 1901 og 1909. Anlægget eller Lystanlægget, som det dengang hed, anlægges ifølge velinformet kilde i 1910, og sandsynligheden taler for, at mindestøtten for Frederik den Syvende er blevet flyttet hertil i denne forbindelse.
Skjern Museum, der blev stiftet den 2. april 1929, indviede en museumsbygning (nu ældreboliger) den 22. januar 1940 i den nordlige ende af lystanlægget. Skjern Dagblad skriver i en særudgave i 1958 i forbindelse med Købstadsjubilæet, at Sognerådet skænkede en grund til museumsbygningen, og at ”den nærmeste del af Skjern Lystanlæg, helt ned til alleen og mindet for Frederik den Syvende, blev tilskødet museet. Endvidere skriver bladet, at da ”Sognerådet i sin tid foretog en omlægning af lystanlægget som nødhjælpearbejde blev museets part taget med ind i planen, så museumsbygningen med grund og Skjern Lystanlæg kom til at danne en helhed”. Og videre skriver bladet, at museet og lystanlægget danner ”en idyl, som er til glæde for mange, og hele dette parti er blevet til en seværdighed og en pryd for Skjern, som det er værd at pege på nu ved byensovergang til købstad”.
I de første mange år har Skjern Lystanlæg været et yndet sted for friluftsmøder. Interessant er det fx at læse Jens Marinus Jensens erindringsbog ”Fra missionshuset til den grundtvigske lejr”. I bogen fortæller Jens Marinus Jensen, at han den 27. maj 1912 er ”blandt tusind mennesker i Anlægget for at høre to af tidens store mænd tale”. Den ene var digter og forfatter Jeppe Aakjær, hvis ”form, fremtræden og sprog [var] noget langsomt og tungt” og den anden var journalist og folketingsmand Peter Sabroe, som var ”hurtig og ildfuld, en byens søn, trænet i talens og diskussionens kunst” og ”kendt over det ganske land for de børn, der blev uretfærdigt behandlet af hjem, husbond eller samfund”. Mødet fortsatte om aftenen i Højskolehjemmet, hvor Jeppe Aakjær læste op af egne værker, og hvor Peter Sabroe hyldede Jeppe Aakjærs fortælling om den dreng, der ”ikke havde det godt hos sin strenge husbond” og fortalte selv ”historier fra virkelighedens verden om mishandlede drenge”. Jens Marinus Jensen, der var født på Fasterlund den 8. oktober 1896, blev senere lærer og bl.a. højskoleforstander.
Skjern Lystanlæg blev i mange år et populært sted for grundlovsmøder arrangeret af fortrinsvis KFUM og K i Skjernkredsen, men også af Socialdemokratiet. I perioden 1920’erne og til slutning af 1940’erne bringer Skjern Dagblad artikler om grundlovsmøder med op til flere hundrede deltagere, fx er der i 1922 omkring 600 deltagere, hvilket skal sammenlignes med, at Skjerns indbyggertal ved folketællingen den 5. november 1921 er på 2.514. Også fejringen af 75 års jubilæet for Grundloven i 1924 blev berammet til Skjern Lystanlæg, men som Dagbladet den 6. juni 1924 skriver, måtte deltagerne trække indenfor i missionshuset på grund af det dårlige vejr. I 1925 deltog 250 i grundlovsmødet. Og i 1926 afholdt Socialdemokratiet et grundlovsmøde i Lystanlægget med op mod 800 deltagere, men i 1927 fortrækker Socialdemokratiet til Åhvile, der dengang var traktørsted. Dagbladet fortæller den 7. juni 1927, at der deltog 2-3000 mennesker. Om eftermiddagen med tale og om aftenen dans afsluttet med fyrværkeri
Om 100 års jubilæet for Grundloven skriver Skjern Dagblad den 7. juni 1949 følgende: ”På selve Grundlovsdagen var (…) mange Flag oppe, at Byen virkede i nogen grad festsmykket. Sognerådet sørgede for, at der fra Morgenstunden blev lagt en Krans ved Frederik den Syvendes Minde i Lystanlægget”. Og videre skriver Dagbladet, at ”om Eftermiddagen var der Grundlovsmøde i Lystanlægget og Underholdning ved et 14 mands Orkester fra Aarhus. Og Aftenen indledte Orkestret igen med en Koncert, og derefter opførtes ”Elverhøj” af lokale kræfter, og der sluttedes med et kæmpe Fyrværkeri”.
Mens Lystanlæg har dannet rammer om mange og velbesøgte grundlovsmøder i første halvdel af 1900-tallet, så flyttes tyngdepunktet til Dejbjerg i 1950’erne. Således er der beretninger i Dagbladet om, at der gennem årene valfarter mellem 1.500 og 2.000 unge fra nær og fjern til grundlovsmøde i Dejbjerg. Møderne arrangeres af KFUM og K i Skjernkredsen. I øvrigt er det ikke noget nyt, at der arrangeres grundlovsmøde i Dejbjerg. Allerede i begyndelsen af 1920’erne blev der afholdt grundlovsmøde i Dejbjerg. Skjern Dagblad beretter den 6. juni 1924, at ”i Dejbjerg havde det sædvanlige Grundlovsmøde i Jens Stensigs Krat samlet flere end nogensinde før. Tallet på Deltagerne blev anslået til 16-1800”.
I 2019 er grundlovsmødet vendt tilbage til Anlægget. Den 5. juni 2019 var der folkefest med sang og musik, blafrende flag og solskinsvejr med deltagelse af mere end 600 mennesker fra Tarm og Skjern. Og ”Frederik den 7. vågnede for en stund på sin buste i Anlægget i Skjern, da han fik røg i øjnene fra et FDF bål”, som arrangøren, Skjern Udviklingsforum, beskrev det. Grundlovstaler, Knud Jakobsen fra Ulfborg, greb fat i Frederik den 7.’s valgsprog om ”Folkets kærlighed min styrke” og pointerede, at folket er os alle sammen og ikke kun mænd som for 170 år siden.
Tekst på cementsoklen:
På forsiden:
FREDERIK DEN SYVENDE
FØDT 6. OCTOBER 1808.
KONGE 20. JANUAR 1848.
DØD 15. NOVEMBER 1863
På nordsiden:
5. JUNI 1849
På bagsiden
REJST AF VALGKREDSENS BEBOERE DEN. 5. JUNI 1877.
TIL MINDE OM GRUNDLOVENS GIVER
På sydsiden
FOLKETS KJÆRLIGHED MIN STYRKE
Frederik den Syvende var som kronprins gift første gang med prinsesse Vilhelmine, anden
gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz og tredje gang med Louise Danner. Hans
udsvævende livsførelse førte til de to skilsmisser. Men hans tredje hustru, Louise Danner, havde en stabiliserende indflydelse på ham og bidrog til, at Danmark skiftede fra
enevælde til folkestyre.
Busten af Frederik den Syvende i Anlægget. I baggrunden til højre skimtes Skjerns gamle fattiggård. Årstal ukendt. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
Kilde: Skjern Dagblad, Trap Danmark og Danmarkshistorien.dk
Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest