Holger Danske

 

Holger Danske

Af Elmo Flaskager

Bronzefiguren Holger Dansk blev i 1907 udført på bestilling af hotelejer Anders Jensen til billedhugger Hans Pedersen-Dan.

Først støbte billedhuggeren en gipsfigur som derefter dannede grundlag for en støbeform til selve statuen. Den færdige bronzestatue af Holger Danske placerede hotelejeren foran Hotel Marienlyst ved Helsingør. Og selve gipsfiguren blev placeret på Kronborg, men udskiftet i 1985 med en kopi i beton, idet gipsen var ved at smuldre på grund af fugt. Placeringen af gipsfiguren på Kronborg skyldes måske forfatter og krønikeoversætter Christiern Pedersens nære tilknytning til Helsingør? (Se afsnittet om ”Kong Olger Danskes Krønike”).

I 2013 valgte direktøren på Hotel Marienlyst at sælge skulpturen på Lauritz.com. Helsingør kommune, som gerne ville beholde bronzeskulpturen inden for kommunens grænse, var med frem til tre mio. kr., men blev budt over af ejendomsmægler Jørgen Axelsen, Skjern, med et beløb på 3,2 millioner kroner plus salær.

Den 2. maj 2013 fik bronzestatuen en midlertidig plads på Banegårdspladsen i Skjern - specialtransporteret af transportfirmaet Carsten V. Olesen, Skjern. Men efter et kort besøg i Nyborg fik Holger Danske den 10. november 2014 sin nuværende placering på Mølletorvet, som i samme forbindelse blev omdøbt til Holgers Danskes Plads.

I en længere artikel den 6. maj 2014 om Holger Danske i Dagbladet Politiken er der bl.a. følgende citat af Jørgen Axelsen: ”Op mod 90 af Skjerns borgere har købt folkeaktier i statuen, ligesom flere af byens førende erhvervsdrivende har givet fem- og sekscifrede støttebeløb. På den måde er Holger blevet et symbol på den driftige pionerånd, som altid har præget den unge stationsby”.

I flere hundrede år har Holger Danske været en europæisk sagnfigur og et betydningsfuldt symbol som dansk sagnhelt. Oprindeligt stammer myten om Holger Danske dog slet ikke fra Danmark, men dukkede første gang op i "Rolandskvadet", et hovedværk i fransk middelalderlitteratur. Under navnet "Ogier le Danois" optræder Holger Danske her som en af Karl den Stores krigere, der øver vældige bedrifter og frelser Frankrig i et stort og afgørende slag.

Det var dog oversættelsen af ”Kong Olger Danskes Krønike” fra fransk til latin og derefter i 1534 til dansk af forfatter Christiern Pedersen, at danskerne får kendskab sagnheltens bedrifter og sagnene om, at han i tilfælde af et fjendtligt angreb vil vågne af sin søvn og øve nye sejrrige bedrifter. Derfor: Kommer der en udenlandsk fjende og vil gøre Danmark ondt, vil Holger Danske slå øjnene op, rejse sig i al sin vælde, hæve sit sværd, forsvare Danmark og sende fjenden på flugt.

Disse sagn om slumrende folkehelte, der vil vågne op til dåd, hvis deres lande kommer i nød, findes overalt i Europa. Således fortæller et tysk folkesagn, at kejser Frederik Barbarossa sidder fast i Kyffhäuserbjerget i Thüringen med skægget vokset fast i klippegulvet. Hvis Tyskland skulle komme i nød vil kejseren vågne - ganske som Holger Danske. I Norge fortæller et sagn, at Olav Tryggvason opholder sig på et kloster i Østen og vil vågne, hvis Norge kommer i knibe. I England er det kong Arthur og Ridderne af det runde bord.

Sagnet om Holger Danske har især i romantikken spillet en stor rolle hos danske digtere og komponister som fx i H.C. Andersens eventyr ”Holger Danske” og hos B.S. Ingemann, der har skrevet flere digte om Holger Danske. Mest kendt er vel sangen ”I alle de riger og lande” fra 1837. Under Danmarks besættelse tog en modstandsgruppe navnet Holger Danske.

Kilde: Dagbladet Politiken, Frederiksborg Amts Avis, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Wikipedia.dk og Den Store Danske Encyklopædi.


Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest