Ægget

 

Superægget

Af Elmo Flaskager

Den 3. december 1999 blev verdens største udgave af superellipsen ”Superægget” opstillet i rundkørslen ved Ringvejen, Arnborgvej og Østergade. Superægget, som er fire meter høj og i sølvbronzeret glasfiber, har prydet byen siden. Og den anden skulptur af Piet Hein (1905-1996), ”Kysset”, kom til i slutningen af 2005. Pengene til skulpturerne er skaffet ved frivillige bidrag fra borgere, lokale virksomheder og fonde og er eksempler på den særlige handlekraft og det sammenhold, der kendetegner Skjern.

Selskabet bag superellipsen fortæller til Dagbladet den 11. september 1999, at man har solgt en superellipse til Egeskov på Fyn, til Scanticon og et bronzeæg i Farum, men Superægget i Skjern er det største, der er produceret.

Og hvorfor skulle superellipsen ”Ægget” opstilles her? Og for den sags skyld også ”Kysset”? Grunden skal søges i et langvarigt samarbejde, som Piet Hein havde med fabrikant Th. Skjøde Knudsen, Skjern. Om Th. Skjøde Knudsen er der bl.a. at fortælle, at han kommer fra Kolding og bliver kostskoleelev på VGT. Efter studentereksamen arbejder han som bogholder på Herborg Maskinfabrik i Skjern. Men i sin fritid bliver Th. Skjøde Knudsen mere og mere motiveret for at forme dyr og andre ting i keramik og træ. Og efter at han i 1956 bliver antaget til at udstille nogle af sine værker i træ på Charlottenborg for kunsthåndværk, vælger Th. Skjøde Knudsen at blive selvstændig kunsthåndværker.

Fra hjemmesiden kaybojesendyr.dk: ”I 1960 byggede han sin fabrik, der med sine 40 ansatte og flere underleverandører stod som beviset på bæredygtigheden i Skjødes fornemmelse for design. Skjødes ting fandt bl.a. vej til Amalienborg, da prinsesse Margrethe bestilte et spil Kinaskak hos ham. Salget blev båret frem af 1960'ernes bølge af veldesignede møbler, lamper og brugskunst, der gjorde "Danish Design" kendt og eftertragtet i hele verden”.

I en artikel i Skjern Dagblad den 11. september 1999 med overskriften ”Verdens første superæg blev produceret i Skjern” fortæller Th. Skjøde Knudsen, at han traf Piet Hein ved en tilfældighed på en møbelmesse, Fredericiamessen, hvor han udstillede sine trælegetøjsspil for voksne. Det var sidst i 60’erne, og de var begge fascineret af at udvikle spil ved hjælp af matematiske formler. Mødet resulterede i et langvarigt venskab og forretningsmæssigt samarbejde om produktion og salg af trælegetøj, men efterhånden primært af Superægget. Piet Hein, der både var designer, digter, forfatter, opfinder og matematiker, kom ofte på besøg hos Th. Skjøde Knudsen, og han betegnede Piet Hein som ”en overset teknisk begavelse”. De to korresponderede ofte med hinanden, og Th. Skjøde Knudsen modtog i tusindvis af håndskrevne breve fra Piet Hein, der i en periode havde en tegnestue i byen og på et tidspunkt ligefrem overvejede at købe hus i Skjern.

Piet Heins digtsamlinger ”Gruk” er velkendt og desuden oversat til flere sprog. En tid boede en af Piet Heins sønner hos Th. Skjøde Knudsen. I den forbindelse skrev Piet Hein et gruk tilegnet Th. Skjøde Knudsen:

Der er folk i pæne
små lande som vort
der får brug for
et verdenskort -
som nu Skjøde, hvis
hjemlige superæg-sport
blev en super export.

Th. Skjøde Knudsen forsøgte i 1994 at overbevise Skjern Byråd om at pynte rundkørslen i Bredgade/Klostervej med en 2,5 meter høj superellipse udhugget i granit eller i aluminium med følgende motivering: "Superægget er en geometrisk nyskabelse i dette århundrede og fremtræder som smuk, harmonisk og tidløs skulptur, der signalerer Skjern som en dynamisk og fremskridtsvenlig by. En sådan skulptur vil placere Skjern på kunstens danmarkskort." Men dengang vandt ideen ikke tilslutning.

Det gjorde til gengæld det fire meter høje superæg i rundkørslen ved Ringvejen til en pris på ca. 400.000 kr.

Historien om superellipsen går tilbage til slutningen af 1950’erne. Dengang havde en svensk arkitekt henvendt sig til Piet Hein med et ønske om at designe en løsning - også en æstetisk - på nogle trafikale problemer på et rektangulært torv i Stockholm. En ellipse var ikke velegnet på den rektangulære plads. Den spidsede for meget i enderne. For Piet Hein var det en spændende udfordring, og han fandt frem til en matematisk formel for en figur, der var en blanding af den elliptiske og den rektangulære form. Den harmoniske og geometriske figur kaldte han Superellipsen, og af denne form designede Piet Hein superellipsen ”Ægget”, der med tiden blev et af Piet Heins mest kendte værker. I øvrigt har superellipsen dannet grundlag for byggerier over alt i verden.

Kilde: Skjern Dagblad den 11. september 1999, Skjernguiden.dk, Piethein.dk, http://www.kaybojesendyr.dk

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest