Vejvisersten

 

Vejvisersten

Af Elmo Flaskager

Ved Ånumvejs udmunding i Vardevej (nær Skjern Kirkes parkeringsplads) står en af amtmand C.F. Hansens 200 år gamle vejvisersten. På stenen er der fastmonteret en kobberplade med teksten ”Gammel vejviser til Kolding og Varde”. Og på stenens ene side er der indhugget skriften ”Til Varde” og på den anden side ”Til Kolding”. Retningen mod Varde var den gamle studevej, som gik over Skjern Å Bro, mens vejen mod øst gik til Kolding gennem vadestedet over Skjern Å ved Borris og videre over den udstrakte Borris Hede, hvor der stadig skulle stå nogle af de samtidige milesten. Men vi skal kun 400 hundrede meter ad Ånumvej øst for Ringvejen, før vi ved vejens sydside møder den første milesten. Den har to huller, hvilket angiver en halv mil eller ca. 3,75 km.

At vejviserstenen er mere end 200 år gammel fremgår af en opgørelse fra amtmand C.F. Hansen, Ringkøbing Amt i 1791 (dvs. Bøvling og Lundenæs amter, idet Ringkøbing amt først oprettes i 1794). Han havde allerede inden vedtagelsen af vejloven i 1793 været i gang med at opmåle landevejene og markere afstandene med milepæle og vejvisersten. Ifølge opgørelsen havde han fået anlagt 430 broer, 217 milesten og 12 vejvisersten. Vejviserstenen ved Skjern Kirke må med al sandsynligvis være blandt de 12 og derfor mindst 200 år gammel.

I slutningen af 1600-tallet besluttede den enevældige konge Christian den Femte, at Danmarks veje skulle opmåles. Arbejdet blev lagt i hænderne på astronom Ole Rømer, som i 1691 gik i gang med opmålingen, men der skulle jo et længdemål til, og det ønskede længemål blev udtrykt i mil. Ole Rømer beregnede sig frem til, at længden på en mil fastlægges til 4 geografiske bueminutter svarende til 12.000 alen eller 7.532,48 m. Bortset fra den første tid blev der i de følgende par hundrede år opsat holdbare milepæle i granit over det ganske land.

 

Ifølge en forordning fra Vejvæsenet fra 1793 skulle der opstilles vejvisersten, hvor flere veje mødte hinanden. Disse vejvisersten blev anvendt, indtil bilismen i 1920’erne vinder indpas og fordrede mere synlige vejviserskilte i form af metalskilte. På den tid ændrede man også milesystemet til metersystemet (sker i 1907). Omkring 1960 udfases de gamle granit-vejvisersten. Og i 1960’erne og 1970’erne blev de gamle milepæle afløst af kilometersten, som i Ringkøbing amt blev malet hvide med røde tal og bogstaver. For 30-40 år siden blev disse kilometersten afløst af plasticpæle, idet trafikken nu var blevet mere intens, og hastigheden steg. Kilometerstenene var derfor blevet for farlige at have stående i vejrabatterne. Mange steder i landet fjernede man stenene fuldstændigt fra vejene, men i Ringkøbing amt var der et ønske om at bevare de smukke sten, hvorfor mange af stenene blev flyttet til ydersiden af vejgrøfterne.

Kilde: ”Fra milesten til kantpæle”, udgivet af Kulturmiljørådet for Ringkøbing Amt. Tidsskrift fra Dansk Vejhistorisk Selskab, nr. 5, 2002. Wikipedia. Viborg Stifts Folkeblad den 22. januar 2018 og Ringkøbing Bevaringsforening.